5 råd til at slippe af med mosegrise i haven

Mosegrise kan være ubehagelige at få ind i haven, da de små gnavere elsker mange af de planter der findes i en have. Mosegrise ynder at spise både grøntsager og træernes rødder, og de kan derfor forvolde stor skade på både køkkenhave og træer i din have.

Der findes heldigvis flere gode råd til at slippe af med mosegrisene på. Herunder får du 5 af dem.

1. Hurtigt reaktion
Når mosegrisens jordskud opdages, er det vigtigt at du starter bekæmpelsen med det samme. Jo hurtigere du kommer i gang med at bekæmpe dem, des nemmere vil det være at slippe af med dem. Mosegrise er effektive til at formere sig, og lader du dem slå sig ned, vil du opdage at du pludseligt har mange flere til at forvolde skader på haven.

2. Samarbejd med naboen
Har du først fået mosegrise i haven, er der en vis sandsynlig for at din nabo også har det, eller vil få det inden længe. Slå jer derfor sammen, og foren kræfterne i kampen mod skadesvolderne.

3. Opsæt fælder
Der findes en lang række huskeråd og fiffige ideer til at fange mosegrise, men noget af det mest effektive er at købe en mosegrisefælde. En mosegrisefælde er nem at sætte op, og kan fås i de fleste byggemarkeder, eller købes online. Du kan også bruge en muldvarpesaks til at fange mosegrise, og fremgangsmåden er nogenlunde den samme som med en muldvarp.

4. Forebyg nye angreb
Når du har fået bugt med mosegrisene, er det vigtigt at du forebygger nye angreb, og holder øje med om der skulle komme nye beboere til. Tomme gangsystemer er en invitation til nye beboere, og det er derfor bedst at fortsætte med fælderne, selv om der ikke længere er synlige mosegrise.

5. Hyr et firma
Mosegrise kan være vanskelige at slippe af med, og specielt hvis de har fået lov til at formere sig og bo i fred og ro. Firmaer der tilbyder skadedyrsbekæmpelse af mosegrise, har ofte licens til at bruge forskellige metoder, som private ikke må bruge. Det kunne være gas eller gift.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *